Grøn træpyton
Slægt: Morelia
Art: Morelia viridis
Levealder: 15-20 år
Levesteder
Grøn træpyton findes i de tropiske regnskove i New Guinea, det nordlige Australien og omkringliggende øer. Den lever primært i træerne og er sjældent fundet på jorden. Levestederne er præget af høj luftfugtighed og temperaturer mellem 24-30°C. Arten foretrækker tæt vegetation og kan ofte ses hvile sammenrullet på grene i skovens højere niveauer. Dens naturlige miljø omfatter også mangroveskove og lavland.
Fakta
Grøn træpyton er en grøn slange, der som voksen er dybgrøn med hvide, blå eller gule markeringer. Ungerne kan være gule, orange eller røde og skifter farve med alderen. Arten kan blive 1,5-2 meter lang og vejer typisk op til 1,5 kg. Den er nataktiv og jager små pattedyr og fugle, som den fanger ved hjælp af sine varmefølsomme gruber. På trods af sin skønhed er den kendt for sin defensive adfærd og kan være temperamentsfuld og kan bide fra sig, hvis den føler sig truet. Den bør kun håndteres af erfarne ejere.
Terrariet
Terrariet til en grøn træpyton skal være højt for at imødekomme dens behov for at klatre. For én voksen anbefales et terrarium på mindst 90x45x60 cm (LxBxH). Et større terrarium som for eksempel 90x45x90 (LxBxH) er altid bedre for at efterligne dens naturlige miljø. Sørg for masser af klatremuligheder i form af stabile grene, kraftige lianer og platforme, da slangerne i højere grad regulerer deres varme behov på langs af terrariet fremfor højden af terrariet. Terrariet bør også indeholde skjulesteder i forskellige højder for at give dyret tryghed. Bundlaget kan bestå af fugtig kokosfiber eller ugødet spagnum, som hjælper med at opretholde en høj luftfugtighed. Levende planter som. Et drænlag med Leca kugler anbefales for at undgå vandophobning, dækket af plastiknet eller ukrudtsdug for at forhindre graven. Levende planter som paraplyplante (Schefflera actinophylla), bjergpalme (Chamaedorea elegans), sommerfuglepalme (Dypsis lutescens) eller guldranke (Epipremnum aureum) er gode til at give fylde i terrariet og den breder sig nemt. Ventilationen skal være god, men undgå træk, da det kan være skadeligt for slangen.
Vand & foder
Grøn træpyton skal altid have adgang til rent vand. En stor, lav vandskål anbefales, da slangen også kan finde på at bade. Vandet skal skiftes regelmæssigt for at forhindre bakterievækst.
Fodringen består af passende bytte som mus eller små rotter, der svarer til slangens bredeste punkt. Byttet gives hver 10.-14. dag for voksne og ugentligt for unger. Det er vigtigt at sikre, at byttet er tøet op og opvarmet til stuetemperatur. Overfodring kan føre til fedme, så fodringen bør overvåges nøje.
Hvis slangen afviser foderet kan det være en idé at dyppe foderet kortvarigt i varmt vand for at hæve temperaturen og gøre det nemmere for slangen at ”se” den med gruberne.
Lys, varme & fugt
Selvom grøn træpyton ikke har et stort behov for UVB-lys, anbefales det at inkludere en UVB-kilde for at understøtte dyrets generelle sundhed.
For at sikre en normal døgnrytme kan man bruge LED lys og UVB-lys. Det anbefales at have UVB lyset tændt 8-10 timer. Temperaturen i terrariet skal holdes på 25-30°C i dagtimerne med et varmespot på op til 32°C. Om natten kan temperaturen falde til 22-25°C. Luftfugtigheden skal være mellem 70-90%, hvilket kan opnås gennem regelmæssig forstøvning og et fugtbevarende bundlag.
Aktivitet
Grøn træpyton er primært nataktiv og bruger dagen på at hvile sammenrullet på grene eller platforme i terrariets højere niveauer. Om natten bliver den aktiv og søger efter bytte eller udforsker sit miljø. Dens elegante klatring og natlige adfærd gør den til en fascinerende art at observere i et passende indrettet terrarium.
©World of Jungle
