Viper gekko
Slægt: Hemidactylus
Art: Hemidactylus imbricatus
Levealder: Ukendt – men det antages at den kan blive op til 10 år
Levesteder
Der er meget lidt information om levestederne for viper gekkoer. De blev først beskrevet i 1964, hvor de blev fundet på en kirkegård i Pakistan. Her levede de på den løse jord og huller i muren.
Fakta
Viper gekkoer bliver stadig omtalt som Teratolepis fasciata, men blev omdøbt tilbage i 2013. På engelsk kaldes gekkoen også “carrot tail gecko” på grund af formen på halen. Det er også på halen at man kan se om gekkoen trives. Lige som mange andre gekkoer gemmer viper gekkoer deres fedt depot i halen. Gekkoen bliver op til 10 cm og lever af insekter. Viper gekkoer er rolige og ikke så hurtige som mange andre gekkoer.
Terrariet
Selvom gekkoen er ørkenlevende og ofte beskrives som bundlevende kravler de gerne på alt i terrariet. Terrariet bør derfor indrettes med gode klatre muligheder såsom solide grene og planter. Derudover kan man bruge korkplader som baggrund. Terrariet skal tilgodese bundareal og gerne lidt i højden. Et terrarie på 60x40x40 til fire gekkoer (L x B x H). Til bundlag kan man bruge fint sand, som chiklide sand. Et andet godt alternativ er BioCalcium som bundlag. Det er lavet af sammenpresset kalk og skulle gekkoerne komme til at indtage det under deres jagt på insekter sker der ikke noget.
Man kan bruge planter der tåler at tørre ud til dekoration i terrariet. Det er en god ide at tage planterne ud og vande dem godt igennem en gang imellem og sætte dem tilbage når de har dryppet af.
Vand & foder
Det er en god ide at placere vandskålen i den kolde ende af terrariet så langt fra varme kilden som muligt for at reducere fugtigheden. En lille vandskål med en lav kant er en fordel.
Stort set alle former for insekter er værdsat ved viper gekkoer. Som en god tommelfinger regel bør foderet ikke være bredere end gekkoens hoved. Foder som bænkebidere, kakerlakker, voksmøl og fårekyllinger er gode foderemner. Da voksmøl er fedende er det ikke en god ide at bruge dem som fast foderemne, men som godbidder eller til at fede dem op hvis de er tynde. De er også gode til æglæggende hunner som supplement. Det er altid en god ide at vende foderet i kalk med D3 og vitaminer.
Lys, varme & fugt
Viper gekkoer behøver ikke UVB lys da de er mest aktive i skumringen, men som med mange andre gekkoer er det en god ide at tilføre.
Der skal være ca 24-25 grader i den kolde ende af terrariet. I den modsatte ende skal temperaturen gerne op på 29-30 grader med et varmespot på 35 grader. Enten ved brug af en varmepære eller varmemåtte.
En luftfugtighed på mellem 40-50% hvilket passer meget godt til den danske luftfugtighed.
Det er en god ide at forstøve terrariet ca hver anden dag, da gekkoerne også drikker dug som sidder på glasset og planterne.
Om natten må temperatuen gerne falde til stuetemperatur.
Aktivitet
Gekkoerne er mest aktive i skumringen og om aftenen hvor de ofte ses gå på jagt efter insekter. Det er dog ikke unaturligt at se dem være aktive i løbet af dagen. Det er før set at hanner kan holdes sammen, men man skal være opmærksom på de kan være hårde ved hinanden. Derfor er det en god ide med masser af
skjul.
©World of Jungle
