Næsehornssnog
Slægt: Gonyosoma
Art: Gonyosoma boulengeri
Levealder: 15-20 år
Levesteder
Næsehornssnogen lever i det nordlige Vietnam og det sydlige Kina i højder op til 1500 meter og ofte i nærheden af vandløb.
Fakta
Næsehornssnogen er ret nem at kende på det karakteristiske horn i panden, som også ligger navn til slangen. Hornet er ikke et rigtigt horn, som man kender det på næsehornet og kan brække af ved dårligt hamskifte. Den kan forveksles med argentisk busksnog (Philodryas baroni) hvis hornet er brækket af.
Næsehornssnogen bliver omkring 100 cm for hanner og 120 cm for hunner.
Det er generelt en lidt sky slange, men oftes en rolig slange der sjældent bider. Slangen er ikke giftig.
Terrariet
Terrariet bør indrettes med gode klatre muligheder såsom solide grene, bambus eller planter. Derudover kan man bruge korkplader som baggrund hvor planter som guldranken kan kravle op af og give mulighed for gemmesteder til slangen. Terrariet skal tilgodese både højde og bredde. Et terrarie på 60x45x60 til en enkelt, men gerne 90x45x90. Til bundlag kan man hælde 1/3 lekakugler i, som kan købes i det lokale byggemarked. Ovenpå hældes ugødet spagnum eller blomsterjord blandet med kokus humus og evt bark stykker for at give det tekstur. Man kan nøjes med enten ugødet spagnum eller blomsterjord. Planter som paraplyplante (Schefflera actinophylla), bjergpalme (Chamaedorea elegans) eller sommerfuglepalme (Dypsis lutescens) er gode til at give fylde i terrariet og den breder sig nemt. Til bunddække kan man bruge efeu (Hedera helix) eller blade fra skoven.
Det er vigtigt at terrariet vokser med slangen. Hvis den går for småt har den tildens til at få “nose-rub” hvor den gnider næsten mod kanten af terrariet / boksen. Dette kan forudsage den mister hornet eller den begynder at få buler på næsen og det kan derfor ende med et besøg ved en kyndig dyrlæge
Vand & foder
Slangen skal have adgang til frisk vand i bunden af terrariet. Man kan med fordel hænge en gren henover vandet således at slangen har mulighed for at gå på jagt i vandet efter fisk. Det er specielt ungerne der kan være svære at få til at spise pinkies og man kan derfor med fordel fodre med fisk i passende størrelse. Zebrafisk er gode foder fisk. Når slangen vender sig til at spise fisk kan man prøve at tilbyde den pinkie hoveder mens man holder slangen for at minimere den flugtmuligheder. Hvis den afviser kan man evt smide et par pinkies ned sammen med fisken ved fodring og slangen kan komme til at ramme dem i stedet for fisken. Denne metode gør det nemmere at få dem over på pinkies hvis de ikke selv starter med det.
I takt med at slangen vokser tilpasses foderet i form af mus og rotter.
Lys, varme & fugt
Det er en hårdfør slange og trives i alt fra 16-29 grader. Deres varmespot skal have en temperatur på mellem 29-31 grader.
Fugtigheden bør ligger på 70-90% som kan opnåes ved forstøve en-to gange dagligt. Det er vigtigt at slangen har adgang til et fugtskjul og et tørt skjul. Hvis den holdes for fugtigt kan den få skælproblemer.
Slangen kræver ikke UVB, men som med stort alle andre dyr skader det heller ikke.
Aktivitet
Slangen er oftes aktiv i de tidlige morgentimer eller sidst på dagen. Den kan dog også ses bevæge sig rundt i løbet af dagen og gerne i forbindelse med forsøvning.
©World of Jungle
